Referat april 2016 - Eriks nye Hjemmeside

Gå til indhold

Hoved menu:

Referat april 2016

Svulstige
 
 
 Referat fra Svulstiges møde den 19.4.2016
 
Fremmødte: Bjarne, Thor, Rolf, John S., Tom, Niels, Finn, Carsten, Kjell, Kim, Erik og Jacob, der er omdøbt fra Erik,
Afbud: Søren
Referent: Kim
 
Brødrene var tilsagt møde kl 1530 i klubhuset, og det fleste var dog også kommet i så god tid, at de tørre drøbler atter kunne blive fugtige. Ved mødetids start manglede vi dog 3 brødre. De var desværre havnet i Hovedstadens trængselsring, men dukkede heldigvis op blot cirka 5 minutter forsinkede.
Broder Thor havde haft søvnløse nætter over manglende tilmelding, og udsendt en rykker 11 dage før arrangementets start. Måske var det det, der var årsagen til at hele 12 brødre mødte op, eller var det fordi, der var noget spændende på gang? Under alle omstændigheder var det dejligt at se så stor tilslutning.
Vi var nu klar til afgang fra Klubhuset og fik med stort besvær klemt omkring 13-1400kg personligt tilhørende de 12 brødre samt en guide ned i de 3 biler, der var til rådighed, og drog mod Vilhelm Lauritzens gamle lufthavnsterminal i den sydlige del af lufthavnen. Her blev vi budt velkommen af en grand voksen havnebetjent med brødre facon, der gav os en herlig og udbytterig rundvisning med tilhørende foredrag i knap to timer; det giver også tørst, hvilket den forudseende broder Rolf havde taget højde for, idet han i sit ansigts sved havde båret rundt på en taske med humle, siden han forlod de sydlige himmelstrøg. Tak til broder Rolf for denne lille opmuntring.
Efter denne interessante eftermiddag klemte vi os atter sammen og nåede uden uheld tilbage til klubhuset.
Formanden ringede mødet ind – men hov hvor var broder Niels? I kan jo gætte en enkelt gang. Vi blev dog fuldtallige og John informerede om at hans pis var helt mørkegult af mangel på væske, og ja der var ingen øl på bordet ved mødets start; til formandens ros sørgede han da straks for en omgang, hvilke tjener ham til ære.
Undertegnede brokkede sig over manglende referat fra Pernille turen, hvilket straks resulterede i, at jeg fik papir og pen til at sørge for dette referat. Det var ikke meningen, men der var ej heller så meget at referere, da klokken var blevet mange og brødrene var sultne. Der står dog i mit referat fire stikord, man da jeg også lider under det, kan jeg ikke huske forløbet.
De fire ord er ROLF: Artikel, øldrikning, Parkinson og Altsheimer.
Grundet det sidste slutter referatet her, hvor referanten og Carsten drog hjem og resten gik til restauranten og fik kalvefilet borset fra Erik, der i forvejen havde bestilt Wienerschnitzel.
Ps. Det blev besluttet, at Broder Erik Jacobsen for fremtiden bliver benævnt broder Jacob grundet navne sammenfald med en anden broder.
 
Boks 40: kr 525
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu